Regeringen ønsker at genindføre mesterlæren og baggrunden er, at hver tredje unge i dag dropper ud af erhvervsuddannelserne. En opgørelse fra koordinator Gunner Nielsen, Ungdommens Uddannelsesvejledning Århus, viser at halvdelen af de 20-årige i Århus Kommune ikke er kommet længere uddannelsesmæssigt, end da de var 16-18 år på grund af manglende modenhed og faglig kunnen (kilde JP Århus 30.1). Især erhvervsuddannelserne er blevet for teoretiske, og er et problem for bogligt svage unge og unge med indvandrerbaggrund. Men er mesterlæren ikke gammel vin på nye flasker? I dag er der allerede en vekseluddannelse mellem skole og mester, hvor lærlingen har en kontrakt med en mester. Unge kan arbejde ude på virksomhederne i op til et halvt år før de behøver at komme på skolebænken og med forpraktik kan de unge arbejde op til et helt år. Ikke mange gør det for arbejdsgiverne ser helst de unge først har været på skolebænken.
Mesterlæretilskud
Er arbejdsgiverne villige til at oprette de nødvendige lærepladser? Skolepraktikpladserne er jo beskåret fra 5.000 til 1200 årlige pladser uden de er erstattet af rigtige praktikpladser. 10.000 unge søger nu forgæves efter en praktikplads. 1.000 er helt på vej ud af uddannelsessystemet, fordi de ikke kan få en skolepraktik. Mesterlæren vil kræve endnu mere ansvarlighed fra virksomhederne. En ansvarlighed vi altså endnu ikke har set og vel ikke ser før, der følger et praktik- eller mesterlæretilskud i halen på den unge.
Hvordan sikres det faglige og pædagogiske niveau? Skal virksomhederne sende svende på praktiklæreruddannelse? Det kan være svært for især små virksomheder at tage lærlinge på de nuværende præmisser. Tempoet er presset, svendene ofte på akkord og svære at motivere. Alle ville have fordel hvis svendene fik et vederlag for at oplære lærlinge. Under kyndig vejledning får arbejdsgiveren en ekstra arbejdskraft, og den unge får en kompetent uddannelse. For år tilbage havde pædagoguddannelsen en god løsning. Studerende fik SU, og når de var i praktik fik praktiklæreren et praktikundervisningsvederlag. Den idé ødelagde Schlüter-regeringen. Nu skal den studerende med en praktikløn være billig arbejdskraft og erstatte en fastansat på perioder af et halvt år med deraf følgende hyppige udskiftninger. Utrygt for både studerende, arbejdsgiver, forældre og børn.
Springe over, hvor gærdet er lavest
Regeringen kunne oprette en fælles uddannelsespulje, som arbejdsgiverne skal betale til. Den skal træde i stedet for lærlingeløn og sikre de nødvendige praktikpladser og en ordentlig uddannelse til virksomhedernes fremtidige medarbejdere.
Mesterlæren ligner endnu en skjult besparelse på erhvervsuddannelserne, hvor der allerede er sparet en halv milliard. Vil mesterlæren nedprioritere de almene fag, som undervisning i f.eks. dansk, engelsk og samfundsfag? Vi ved at hver 5. elev, der forlader folkeskolen, har så dårlige læsefærdigheder, at de ikke kan klare en erhvervsuddannelse og vi ved at almene fag er vigtige i et globaliseret og bogligt orienteret videnssamfund med større og større krav om kulturel, social og international forståelse. Lærlinge må derfor stadig på skolebænken og også i boglige fag. At der er et problem løses jo ikke ved at springe over, hvor gærdet er lavest og fjerne de boglige fag. Undervisning må foregå på præmisser, der imødekommer elevernes behov og løfter og styrker den selvtillid og det selvværd, som mange af dem har fået knækket i opvækst og skoleforløb. En sådan undervisning betyder også, at der skal tages hensyn til forskellige slags læsehandicap, samt sociale- og følelsesmæssige problemer og handicap. Der må undervises efter principper, der kan kompensere herfor og give eleverne tro på, at de kan og dermed genfinde lysten til at lære. Det kommer ikke af tvang, udnyttelse og nedværdigende omtale af de unge, deres familier eller deres lærere, men af uddannelse, oplysning og ikke mindst de nødvendige ressourcer til uddannelse. Vi må sikre, at uddannelserne kan bruges mange steder og også i fremtiden. En for smal uddannelse risikerer at medføre et massivt behov for efteruddannelse ved senere jobskift.
Det lyder smukt at gøre noget for de bogligt svage og unge med indvandrerbaggrund. Jeg kan kun give borgmester Louise Gade ret, når hun siger: ”I stedet for at have så travlt med, hvad alle andre gør, burde regeringen i stedet statuere et godt eksempel og tage førertrøjen på når den vil have flere indvandrere i arbejde” (JP Århus 19.2).
I dag har vi allerede de korte erhvervsrettede uddannelser. Mesterlæren ligner gammel vin på nye flasker og alfabetiske erhvervsuddannelser med a-,b- og c-uddannelser.
|
