Det forekommer lidt overraskende, at heavybandet Pretty Maids, stadig med guitaristen Ken Hammer og forsanger Ronnie Atkins fra de oprindelige medlemmer, havde fået deres optræden placeret i eftermiddagsprogrammet. Det forklarer måske, hvorfor det store publikum udeblev. Der har gennem årene været udskiftninger af de øvrige bandmedlemmer, senest i år bassisten Hal Patino, men det har været med til at tilføre bandet ny energi, så de også her på festivalen med succes fyrede den af. Trætte var de i hvert fald ikke.
Thomas Buttenschøn
Efter en hårdtslående omgang rock var der lagt op til en ganske anden genre med mere blide og varme toner fra Thomas Buttenschøn. Med udsendelse af sit tredje album er han ikke helt ny længere, og så må man gerne stille forventninger. Han optrådte ret kåd på scenen, på nippet til at snuble over sig selv, men han klarede det fint, og både Thomas selv, bandet og publikum så ud til havde det vældig rart. Sangteksterne er ikke mere indviklede, end at man hurtigt kan synge med.
Anna David
På Rytmehans kommer turen til den danske kunstner Anna David. Der står med store bogstaver ANNA DAVID henover den bageste del af scenen, men selv uden informationen kender man hende straks på hendes smittende humør og den aktive sceneoptræden. Hun sang som ventet mange gamle numre, men sætlisten var også krydret med smagsprøver fra det kommende album "Music is Taking Over", hvor hun udtrykker sig på engelsk. Hun har igennem det sidste årti fra hendes debut genremæssigt flyttet sig meget og kvalitetsmæssigt kravlet et pænt stykke op ad stigen. Vi kan glæde os over, at hun har valgt Skanderborg til sin eneste koncert i år og dermed givet netop os muligheden for at høre og se hende optræde.
Hej Matematik
Endnu en gang var det skrånende område foran Bøgescenen fyldt til bristepunktet af publikumsgæster. De ventede utålmodigt på, at Hej Matematik ville indfinde sig. Hvor må det være pragtfuld og inspirerende at komme frem på scenen og blive modtaget af sit publikum i naturens så flotte rammer, som bøgeskoven danner. Søren Rasted og nevøen Nicolaj Rasted svarede igen med en imponerende og pulserende energi, der både holdt igennem hele koncerten og til dels også voksede i enorm samklang med publikum. Som bonus fik Aqua-tilhængerne et glædeligt gensyn med Lene Nystrøm. Selvfølgelig fik publikum også lejlighed til at synge med på "Walkmand", oven i købet sammen med endnu en gæsteoptræder, nemlig Michael Hardinger, der står for originalversionen fra 1981. Søren Rasted var tydeligt overvældet af successen, men efter sådan en koncert kan selv publikum føle åndenød.
