Walter Trout

Hvor var det herligt at få serveret en omgang fremragende bluesrock, der virkelig går ind og pirrer ved følelserne. Den amerikanske, men dansk gifte Walter Trout har optrådt på Skanderborg Festivalen flere gange, første gang i 1989 da han begyndte sin solokarriere. Men én gang måtte han dog melde fra i sidste øjeblik, idet hans hustru netop på det tidspunkt nedkom med en søn . Han udtrykte sin glæde over at være tilbage i Skanderborg igen ved bl.a. at tage sin hustru og de tre sønner med ind på scenen. Den yngste fik endda lov til at fremvise en gang break-dance. Selv efter koncerten hyggede Walter Trout sig med publikum og var at finde sammen med den fænomenale trommeslager, Michael Leasure, foran scenen, hvor de solgte og signerede den her i 2010 udgivne CD "Common Ground".

Sanne

At Sanne Salomonsen havde fået tildelt Bøgescenen var et must med den enorme publikumsopbakning, hun velfortjent stod over for. Skulle nogen mene, at hun ikke hver gang nåede de yderste toner, så fik hun kanaliseret sin energi ind i alle de øvrige. Der, hvor hun præsenterede de gennem tiderne kendte numre, kom de rungende tilbage fra publikum til scenen. En medlidenhed tilbage til hendes sygdomsperiode er ikke nødvendig. Hun klarede successen selv: En flot præstation, der bragede igennem Bøgeskovens lydmur.

Amy MacDonald

Efter de ældre og etablerede kunstneres optræden i løbet af eftermiddagen her på Bøgescenen og med en vis forkærlighed for det skotske ventede jeg nysgerrigt og forventningsfuldt på at se den unge kvindelige sangskriver på kun 22 år fra Skotland, Amy MacDonald, optræde live. Hun skulle efter sigende være en temperamentsfuld kunstner, men hun udviste en meget rolig fremtræden, som hun stod der på scenen med sin guitar. Der var dog på den anden side ingen grund til at frygte en beskeden stemme, for den var på én gang både kraftfuld og yndefuld med et umiskendeligt præg af den skotske accent. Den lette regn til trods var det en behagelig koncert, der nok havde gjort sig lige så godt på en mindre, lukket og intim scene. Selv om publikum ikke sang ret meget med på de fleste numre, måske fordi hun endnu ikke er så kendt i bredden, dukkede genkendeligheden op ved "This is the Life", som netop gjorde hende kendt ud over landegrænsen. Hun har årene for sig, og hun har tydeligvis styrken til at ville mere, så mon ikke vi ser hende igen?

Kent

Indrømmet, den svenske rockgruppe Kent er udnævnt som den største rockgruppe i Skandinavien, og det forstår man godt, når man har oplevet dem på Smukfest. Deres musik har en utrolig spændvidde og tiltaler en meget bred publikumsskare med forskelligartet musiksmag. En bemærkning fra scenen til bestemte personer blandt publikum, der troligt har fulgt gruppen fra koncert til koncert, om hvordan de får råd til det, fortæller lidt om, at fanskaren ikke kan få nok og vil give stort set hvad som helst for at få endnu mere.

Lis Sørensen

Hvor Sanne Salomonsen få timer tidligere i sin ydmyghed stod på Bøgescenen foran et kæmpe, tætpakket publikum, der svarede ivrigt igen, måtte Lis Sørensen på Rytmehans kæmpe hårdere. Scenen var ellers flot sat op med store draperinger i sølvgråt og blåt og med store barokke lysekroner. Indledningsvis fik publikum et par smagsprøver fra det nye album med titlen "For kærlighedens skyld", der udkommer til efterår, men det blev ligesom ved det spagfærdige bifald. Begejstringen tog til i takt med, at Lis Sørensen vendte tilbage til de gamle kendinge. Og alligevel måtte der nogle gange kraftig opfordringer til fra Lis, når publikum forventedes at synge med. De bageste rækker var ikke langt tilbage, men trods det var der god plads mellem de enkelte tilhørere, og koncentrationen om musikken var nogle steder lidt flygtig - man sporede en vis træthed. Muligvis var de allerede i tankerne på vej op til Bøgescenen igen til den store afslutning.

Roxette

Efter en række skønne oplevelser i løbet af de senenste dage kommer vi frem til dette års afslutningsbrag, nemlig de svenske Roxette, alias Marie Fredriksson og Per Gessle. Dog var Marie mere afdæmpet i sin fremtoning på scenen i forhold til koncerterne før hendes barske kræftsygdom. Knap et årti er gået siden den sidste turné, og så er det skønt at Skanderborg er blevet valgt som et af målene i den første turné siden da. Hendes sygdom har bl.a. kostet hende en del af synet, hvilket altid vil bevirke et anderledes bevægemønster. Men det forhindrede hende heldigvis ikke at forsøge at komme igen musikalsk. Her var der ingen tøven at finde hos publikum, for ofte kunne de næsten selv klare koncerten. Så hvor Marie måske ikke har nået niveauet fra velmagtsdagene endnu, må publikums enorme støtte og sangvilje have givet hende modet til at fortsætte og måske prøve at komme igen på en ny og anderledes måde.

Skanderborgs smukkeste festival 2010 kom igennem augustdagene på rolig vis uden de store armsving. Men det traditionelle fyrværkeri som afslutning blev dog erstattet af en donation på 100.000 kr. til familier med kræftramte børn - en flot og kærkommen gestus.