Smukfest 2011: Smartphone App klar
De kalder den Danmarks Smukkeste App version 2.0. Om det holder, skal vi ikke være garanter for, men faktum er dog, at den officielle festival applikation til iPhone og Android nu er tilgængelig fra App Store og Android Market.
Den gratis applikation indeholder, foruden en masse nyttig festival information, det komplette musikprogram samt omtaler af kunstnerne. I starten af juli opdateres app\'en med årets underholdende indslag og lege. Flere af mulighederne fra sidste år er blevet forbedret og nye er kommet til.
For at sikre, at app'en også er fuldt funktionsdygtig under selve festivalen, vil der i det meste af skoven være gratis Wi-Fi, og opladning af mobilen vil også i år være muligt fra både standere og bordebænkesæt overalt i skoven.