Anne Linnet (14.00)

Anne Linnet har ved tidligere lejligheder stået på Bøgescenen og virkelig fyret den af, også på den scene, der nu betegnes som P3-teltet, men i år var hendes koncert henlagt til det nye Rytmehans. Det var måske heldigt nok, for det føltes på en måde, som om gassen var ved at gå af ballonen. Den musikalske opbakning på scenen var blevet indskrænket, hvilket betød, at den gamle energi fra tidligere koncerter havde svært ved at indfinde sig. Fans er nu en gang et trofast publikum, og der skal ofte meget til, før de svigter. Så blandt de festivalgæster, der havde indfundet sig på området foran Rytmehans, blev der rokket med på og svajet til de genkendelige, gamle hits. Der blev lagt ud med "Barndommens Gade". Og som en selvfølge indeholdt repertoiret "Tusind stykker", der er udødeliggjort af Bjørn Afzelius. Måske var hun en smule træt, for flere gange måtte hun skjule øjnene bag et par store solbriller, der var anbragt i håret lige til at trække ned. Og det til trods for, at det skarpe solskin ikke lige var inden for rækkevidde. Men det er jo også en måde at holde det seje look vedlige, alderen til trods.

De Eneste To (14.30)

Så var der anderledes gang i den på Bøgescenen hos "De Eneste To" med de fænomenale musikgenier Simon Kvamm og Peter Sommer. Publikumsgæsterne må have haft ømme arme efter koncerten, sådan som "D.e.t. Kørte Rundt" for dem. Gentagelsen er den taktfaste rytme, der trækker publikum op ved hårene. I Smukfest 2008 havde vi fornøjelsen at se og høre dem optræde sammen i en forkortet koncertudgave som optakt til et spændende samarbejde. Hvor er det fantastisk, at der i 2010 kom en plade ud af det, og de i 2011 sammen står her og leverer en hel festivalkoncert. Jonas, 13 år og fra Århus, som befandt sig blandt publikum, tiltrak sig så meget opmærksomhed fra "De Eneste To", at de inden det sidste nummer "Jeg har ikke lyst til at dø" fik ham op på scenen og bad ham sørge for, at publikum klappede, hoppede og dansede under nummeret. Til trods for at de herefter hver går solovejen igen, kan man alligevel ønske, at de på et eller andet tidspunkt gør et nyt fælles tiltag.

Kashmir (20.30)

Utallige gange har Kashmir stillet op på Skanderborg Festival, og nu gjorde de det igen. Desværre - kan man fristes til at sige, for selv om årene går, bliver forventningerne ikke mindre. Når de så ikke bliver helt indfriet, og for mange af de spillede numre kommer til at ligne hinanden, så står man tilbage med en forholdsvis tam og ensformig fornemmelse. I forhold til den store opbakning der vises af de store fanskarer, burde det virkelig fremkalde en mere seriøs forpligtelse fra Kasper Eistrup over for sit publikum.

Robyn (22.30)

Efter en pause og optankning af drikkevarer varmes der op til en intens elektropop- og dansekoncert med svenske singer-song writer og sangerinde Robyn. Som sædvanlig er hele publikumsområdet foran Bøgescenerne fyldt totalt op, når man når hen på aftenen, uanset hvilken performer, der ventes og hvilken kvalitet, der reelt afleveres. Robyn er fra starten fyldt med energi og giver sig selv helt og fuldt i et imponerende danseshow. Man mærker, at pulsen arbejder med.